Alt golfspil hos Aalborg Golfsimulator bygger på let og brugervenlig selvbetjening.
Booking
Har du et login til Golfbox booker du nemmest via siden Booking her på hjemmesiden. Siden kan også nås via knappen “Reserver nu” på vores facebookside. Når du har logget ind med dit Golfbox brugernavn og adgangskode, havner du i vores booking-kalender. I første kolonne vælger du hvilken kabine, du gerne vil spille i. I den næste kolonne vælger du, hvor lang tid du gerne vil reservere (enten på timebasis eller som sæsonkort-holder). Kalenderen åbner nu i den aktuelle uge. Vælg en ny dato i den tredje kolonne, hvis du vil se tider for andre uger. De grønne felter viser hvilke tidspunkter, du kan starte din reservation på. Du skal booke en tid mindst en time i forvejen og du kan kun booke tider 14 dage frem. Hvis der ikke vises grønne felter kan det skyldes, at der ikke er flere ledige tider, eller at der ikke er det nødvendige tidsrum til din ønskede reservation.
Har du ikke login til golfbox, kan du oprette en bruger her: https://protrainer.golfbox.dk/Register?page=signup.
Alternativt kan du sende en e-mail til aalborggolfsimulator@gmail.com med dine ønsker til en reservation.
Spil i Aalborg Golfsimulator
Døren til AGS åbnes med en kode, som du får tilsendt e-mail, når du har booket. Denne påmindelsese-mail afsendes 1 time før din bookingstart. Booker du en tid om mindre end 1 time, vil vi forsøge at sende dig koden på SMS. Kontakt os pr. telefon eller SMS (4416 6800), hvis du ikke har modtaget en kode. Koden skiftes regelmæssigt.
Når du ankommer til AGS, vælger du den kabine, du har booket i. Når PC’en startes op, starter alt udstyret automatisk. Programmet TPS (Trackman Performance Studio) er programmet, hvor alt dit golfspil foregår. Du får størst glæde af programmet, hvis du har lavet en profil hos Trackman, og eventuelt har hentet deres APP – Trackman Golf.
TPS tilbyder dig træning, spil og simulatorgolf, hvor du kan spille en af de mange baner i programmet (>140 baner). Programmet er meget intuitivt og du er velkommen til at prøve dig frem i de mange muligheder.
Du bedes afslutte dit spil, når der mangler 5 minutter af din booking, for derved at give plads til den næste bruger. Vi forventer naturligvis, at du rydder op efter dig selv, så der er ryddeligt til den næste bruger.
Er du sidste bruger, bedes du slukke for PC’en. Resten af udstyret slukker automatisk.
Sæsonkort
Du har mulighed for at købe et personligt sæsonkort. Det kan være et månedskort, der gælder en kalendermåned eller et sæsonkort for vintersæsonen. Et måneds-/sæsonkort er personligt og gælder kun for indehaveren, dvs. gæster, der spiller med, skal selv have måneds-/sæsonkort, eller betale for tiden. Se mere under menuen Priser.
Betaling
Betaling sker til Mobilepay 112612. Dette gælder, når du betaler for timer eller køber sæsonkort. Du bedes betale for dit spil inden du går i gang. Gældende priser finder du her på hjemmesiden under menuen Priser.
Afbud / Aflysning
Du kan annullere din booking på samme måde som når du laver din booking. Gå ind på mine tider og slet din tid (papirkurv) og bekræft med OK. Du skal igen foretage din annullering mindst en time før. Ved afbud i sidste øjeblik bedes du sende en SMS herom til 4416 6800. Ved gentagne udeblivelser forbeholder vi os retten til at opkræve et No-Show gebyr eller andre former for restriktioner. Vi håber på din forståelse herfor.